Havternen yngler – ligesom Fjordternen – på de fleste af fjordens holme og øer. Den lægger ofte sin primitive rede så tæt ved strandkanten, at den overskylles i blæsevejr ved pålandsvind.

Den yngler tit i blandede kolonier med Fjordterner. Havternen kan blive endnu ældre end Fjordternen. Til gengæld lægger den oftest kun to æg mod Fjordternens tre, hvilket giver balance i bestandsregnskabet. Det ældste eksemplar i fjorden, som i flere år var Danmarks ældste, blev aflæst i en alder af 26 år på Ægholm. Her havde den også været aflæst 10 år tidligere – begge gange som ynglende. Den var ringmærket i 1965 som unge på Amagers sydspids. Normalt bliver de dog ikke så gamle. Gennemsnitsalderen for fjordens ynglende Havterner ligger på godt 8 år – mod Fjordternens 7.



Havternens føde består lige som Fjordternens primært af småfisk som Hundestejler m. fl., som den fanger ved styrtdykning. Bestanden af ynglende Havterner er – i modsætning til Fjordternernes – gået nogenlunde støt fremad de sidste 25 år. Det skyldes nok hovedsageligt held. Dels har Havternerne ikke været ramt af rotteangreb i samme grad som Fjordternerne, og dels starter deres æglægning cirka en uge tidligere, hvilket flere gange har reddet dem fra ødelæggelser på grund af blæst.


Havternerne ankommer til fjorden først i maj, og allerede i august trækker de væk igen. Trækket går - lige som Fjordternens - ned langs Europas og Afrikas atlanterhavskyst, men de trækker længere mod syd, og nogle af dem når helt ned til Antarktis. Det er en af de fugle, som har det længste træk (de nordligste ynglepladser ligger helt oppe ved polarcirklen), og i sammenhæng med deres høje alder bliver det en enorm strækning, som en Havterne tilbagelægger. Til gengæld har den ikke mange mørketimer i sit liv.

Hav- og Fjordterner kan være meget vanskelige at skelne i naturen.

Læs mere om fjordens fjord- og havterner her (PDF-fil på 320 KB). Kræver Acrobat Reader.