Sidst i 70’erne var en Skarv noget usædvanligt i Roskilde Fjord, men i 1986 dukkede et par op i hejrekolonien på Askehoved i Bognæs Storskov. De følgende år tredobledes kolonien år for år indtil den i 1992 var nået op på 650 par. Siden er den eksplosive vækst standset, og antallet har svinget omkring 7-800 par.

Skarverne, som overvintrer i Centraleuropa, ankommer allerede sidst i marts, men etableringen af kolonien strækker sig over en ret lang periode, og de sidste unger forlader først kolonien i august.

Fourageringen foregår ofte langt fra kolonien, som i Køge Bugt og Isefjorden samt i de omkringliggende søer. Ved at analysere ørestenene fra de fisk, som Skarverne æder, og som kan findes i deres gylp, har man kunnet danne sig et godt billede af Skarvens menu. Skarverne i Roskilde Fjord udmærker sig ved at være dem, som æder forholdsvis flest Ål, men det er også overraskende, at omkring 10% af deres føde (målt som vægt) består af Hundestejler. Dette er i overensstemmelse med det generelle princip, at Skarvens fødevalg afspejler områdets fødeudbud.



Skarven er, som overalt hvor den optræder, en kontroversiel fugl, fordi den er konkurrent til fiskerne og fordi dens ekskrementer ødelægger dens redetræer.